Hukommelsens kronologi spiller os let et puds, så tre år gamle ferier huskes, som var det i forgårs, mens nylige oplevelser mærkeligt nok skydes langt længere tilbage.
Rosenrødt tilbageblik
Hjernens indbyggede Instagram-filter sletter de fleste regnvejrsdage og frustrationer fra ferien, så minderne fremstår i et rent, rosenrødt og langt smukkere skær.
Bagklogskabsbias
Bagklogskabens klare lys lader os ufortrødent bilde os selv ind, at vi stensikkert og let havde set resultatet komme lang tid i forvejen, sekundet efter facit foreligger.
Udfaldsbias
Vi bedømmer handlingens egentlige kvalitet helt forkert ved urimeligt nok kun at kigge kritisk på, hvad udfaldet tilfældigvis endte med at blive i sidste ende.
Moralsk held
Vi tillader helt blinde tilfældigheder at farve vores dom over andres moral. Ender de uheldigt ud, straffer vi dem hårdt for utilsigtede konsekvenser.
Deklinisme
Vores kroniske illusion og nagende følelse af, at verden, ungdommen og samfundet i dag er i totalt frit fald i forhold til de strålende gamle og mere simple dage.
Impact-bias
Vores indre termometer skyder langt forbi skiven, når vi gætter på fremtiden – vi overvurderer nemlig groft, hvor voldsomt glade eller voldsomt triste vi vil blive af begivenheder.
Pessimismebias
I pressede perioder forvrænger hjernen de faktiske odds negativt og lader risikoen for uheld og problemer svulme langt op over det statistisk realistiske.
Planlægningsfejlslutning
Vores alt for blinde tro på os selv resulterer i en håbløs tidsplanlægning, hvor al besvær ignoreres og prissedler underdrives stærkt indtil projektet fejler hårdt i praksis.
Tidsbesparelsesbias
Vi fatter ikke trafik-matematikken overhovedet, og bilder os naivt ind, at små fartsforøgelser på motorvejen redder uanede mængder tid fra vores travle tidsplan.
Pro-innovationsbias
Vores udtalte og ukritiske tech-liderlighed får os til naivt at ophøje nye opfindelser og geniale koncepter som pletfrie, mens vi lukker øjnene for de indlysende fejl og begrænsninger.
Projektionsbias
Vi fanger ikke altid forskydelsen, men tror stædigt at den sult, træthed eller lykke vi mærker akkurat nu, også vil forblive helt ufravigelig for os nede i en fjern fremtid.
Tilbageholdenhedsbias
Vi undervurderer let fristelsens overvældende kraft. Mens vi er mætte, sværger vi fast og flot på en enorm selvkontrol over for desserter, for blot at knække prompte fem minutter efter.
Selvkonsistensbias
Hjernen lister ind og redigerer roligt sit bagkatalog for at undgå ubehagelige selverkendelser, så vi husker vores fortids svinkeærinder som faste meninger der harmonerer med dagens dige.