For at handle skal vi være sikre på, at vi kan gøre en forskel, og føle, at det, vi gør, er vigtigt
Overmodseffekten
En af vores mere almindelige kognitive fejlbarligheder; en stor selvsikker overbevisning i egne umiddelbare talenter og skråsikre svar der slet slet ikke står mål med kompetencerne i test.
Social ønskværdighedsbias
Vi redigerer lystigt og tungt i virkelighedens grimme detaljer om os selv over for andre og rydder bevidst hylderne for den dårlige uacceptable kynisme mens dydigheden løftes kunstigt op.
Tredjepersonseffekten
Et fænomen hvor vi i stor tryghed tilskriver naboer og venner i omverdenen en slående stor modtagelighed overfor kampagner og letkøbte reklamer fra stærke medier uden det nogensinde fænger os selv.
Falsk konsensus-effekten
I egen isolation forventer vi stædigt en form for grundlæggende normalitet at brede sig og anser alene egne handlinger for stærke udbredte fælles værdier som hele det gode fornuftige flertal skam støtter.
Svær-let-effekten
Vi er elendige til at justere selvtilliden: Nemme spørgsmål forventes utroligt nok klaret til fejlfrit et-tal, imens modet knækker hurtigere end tilladt mod gulvet hos flokken i lyset af mere gennemskuelige alvorlige barrierer.
Dunning-Kruger-effekten
De dårligst informerede og helt uerfarne puster let sig selv stort op som sande eksperter med svaret i ærmet, altimens de virkelige dygtigste genier forfalder til ufortjent tvivl og lader underlegenhed og forventninger til andre knække sig.
Egocentrisk bias
Vi overdriver utrolig stærkt egen vigtighed og placering centralt på det kollektive fælleskorts plakat. Vores uvurderlige input har naturligvis løftet og dikteret et samlet stærkt projekt helt uden rimelighed i overblikket.
Optimismebias
Den livslange lille, og måske heldige, indre løgn hvor en massiv overvægt af tro gør, at bilulykker, skilsmisser og tunge problemer i den stærke statistik klart forventes primært at knalde ned i andre over en selv.
Forer-effekten (Barnum-effekten)
Når astrologi og store personlighedstests fremsiger usigeligt brede træk på et skema, falder vi i en kognitiv trylleformular og sluger de overfladiske banaliteter og tillægger genkendelsen en helt enorm høj troværdighed til os selv personligt.
Selvtjenende bias
I succes lader vi solen skinne alene på talentets hårde slid vi selv bedrog, mens nederlagenes svære trøjeskift altid sendes fuldstændigt afsted på tvivlsomme dommere og usandsynlige vindskæve og onde betingelser hos en fjende.
Aktør-observatør-bias
Vi glatter pletterne ud for at vi selv led under uventede stærke hårde og umulige pres fra uretfærdige omgivelser og ulykke, men naboens egne fadæser forbandes ukritisk op og klandres ubetinget på hans rådne blakkede og elendige moralske inderside.
Kontrolillusion
Et falsk håb bygget ud i ren pap: Indbildningen om at snedige rutiner, tanker og terningkast i egen håndfuld kan vippe skæbnen på tilfældigheder som lottotal bare i en anelse mere favorable og retningsgivende chancer fremfor ingenting.
Illusorisk overlegenhed
Kernen i den herlige tro at overgå massen. Langt flertallet af det store grå middelmådige kontorfolk anskuer trygt sig selv for mere sympatiske, forbedrede og meget klogere chauffører og sjæle med en stærk anselig margen over midterstregen.
Den fundamentale attributionsfejl
Den altudslettende dømmesyge. Når vores fjerne bekendte dummer sig, lader vi udefrakommende vanskelige omstændigheder være aldeles usete og glemte, så adfærden i stedet skarpt skydes som en ulidelig direkte karakteristisk bundlinje i flokkens rene hjerte.
Defensiv attributionshypotese
Vi opbygger den psykologiske forsvarsmur høj mod en ufattelig verden med ubarmhjertig vilkårlig smerte ved i stedet at tillægge den skyldige voldsmand en sværere og tungt voksende og fuldt forsætlig skæbne direkte langs offerets svidende traumer.
Træk-tilskrivningsbias
Vores dobbeltmoral under vurderinger. Andre klassificeres overfladisk, udelukkende og ufravigeligt som meget endimensionelle flade pappersoner mens vores egentlige inderste føles rammende spraglet i konstant form under alle livets nuancerede gråtone-situationer og indstillinger.
Indsatsretfærdiggørelse
Hvis opgaven forvolder et stort brutalt smertehelvede forløst ad blod og trængsler slører vi slutresultatet fuldstændig kognitivt med falsk ros over udfaldet alene ud fra at legitimere og fjerne følelsen af totalt uforsvarligt spild i baglandet.
Risikokompensation (Peltzman-effekten)
Vi opretholder balancen farligt tæt ved kanten. Bliver bremsespor mere trygge under bedre hjul og stramme hjertevenlige seler på farten overtager ubevidst uforsigtighed styringen med høj vovet lethed for hurtigt og effektivt at spise alle gode marginer.
Handlingsbias
Handlemønstret spoler over og kortslutter det logiske kloge rum til eftertanke: Hellere satse alt lynhurtigt med rystende hænder i porteføljen og redde ansigt ud ad handlekraft end at have afventet passivt til stormen med et stensikkert profitmål var drevet forbi.
Høflighedsbias
Sandheden tilpasses let for at glatte alle flader og farvande blidt ud imens sande kritiske holdninger undertrykkes og svigter os fuldstændig indadvendt af ren frygt for upassende at kaste den gode trygge stemning af en formel kant for omverdenens hårde skarpe blik.
For at forblive fokuserede foretrækker vi den umiddelbare, genkendelige ting foran os
Hyperbolsk diskontering
Når vores lille snævre blik kun trækker ind over belønningen her og nu og frister alt tålmod overbord mod en straksbetalt ussel lommepenge-slik imod den tunge enorme og klokkeklare rationelle udbetaling udskudt nogle tålmodige få år i evigheden fremad i tiden.
Appel til nyhed
Nyt må i sandhed alene og umiddelbart garantere fremdrift; vi fralægger al solid stærk skepsis overfor gældende velfungerende og gamle trofaste versioner til ære for det friskt trykte stykke der netop kørte af rampen selvom glansbilledet på indersiden skjuler massive store tab og børnesygdomme.
Identificerbart offer-effekten
Tårer der strømmer frit for en identificeret isoleret personskæbne, alt imens ansigtsløse store ofre fra katastrofen uforklarligt bare ignoreres fjernt af overfladisk træt og apati da ingen knytter det samme stærke brændende bånd på faldne mængder der kun forekommer listet sort på hvidt fra fjerne steder.
Affektheuristik
Tanken er drevet ubarmhjertigt kort gennem selve dagens frygt og glæde i et blafrende humør for uden stor snusfornuft og udregninger blot at drage lynhurtige endegyldige slutninger for livsfare eller en sand investering alene med rodfæste ud fra stærke følelsers brusende lune i kroppen.
For at få tingene gjort har vi en tendens til at fuldføre det, vi har investeret tid og energi i
Sunk cost-fejlslutningen
Penge hældt tungt ud i floden efter en bundløs ulykkelig opgave overgår helt og uimodsigeligt den sande sunde stik-af refleks og lader os kaste anker fast fremad under dyb udgift blindt drevet på trods mod totalt tab, alt da investeringen for evigt synes uendeligt uudholdelig at bare forlade og slippe grebet fra.
Eskalering af engagement
Vores ego tør ikke stå af toget og vende ryggen til stålfast selvskabte løsninger i brand. Vi øger derimod volden under fejlet med bind for øjnene for at redde lidt personlig pondus fra skandalens totale og fuldkomne åbenlyse ruin, som var skrevet skarpt på ruden for uger.
Genereringseffekten
Hjernen binder sig langt tættere og knivskarpt til ny sand viden om foråret hvis en opgave løstes med stort slid af egne håndskrevne indsendelser, set i det ringe afkast et skema kun indtages over hurtig stum svag ufokuseret og afslappet indlæsning uden aktiv og anspændt modtagelse fra egne åbne strenge.
Tabsaversion
Vi fældes af smerten over de sure og svigefulde tab, og lader tabets afgrund give genlyd mindst tre gange mere tungt knugende nede i maven end det ellers umådeligt fantastiske og brusende opsving til at vinde en fuldstændigt magen sum i skønne kroner giver et kick i armene ud over skoven.
IKEA-effekten
Den selvoptagne lykkerus i værkstedet; hvor hyldens og bræddernes tvivlsomme stærke kvalitet blindt og ukritisk forhøjes op som kongeligt palæudstyr frem de perfekte færdigkøbte lister, udelukkende takket være blod, negle og stærke trængsler bundet i timer brugt for at klistre ulykken forsvarligt fast overhovedet og alene af egen fri træt vilje.
Bearbejdningssværhedseffekten
Når al indhold driller tungt på øjet. Det mærkværdige lille hack der i hjernens stærke frustration med at læse mudrede tekster med stort møje skaber og fæstner viden bedre fordi dyb og intensiv afkodning i frustration bare trækker lagringen fast ind som et boltet rør.
Enhedsbias
Vores underbevidstheds dybe behov der overspiser skålen ukritisk. Uagtet for mætheden eller de astronomiske portioner vil reglen for fuldførelse drive viljen fra første hap og uigenkaldeligt afkræve en tom tallerken bundskrabet før pligten reelt og i sandhed mærkes dybt afstemt.
Nulrisikobias
Risiko avers med hovedet under vand: I faren slår paniklogik ud og lader de faldende procenter til hundrede for alt i et hjørne mens uanede store massive reduktioner og smarte nedskæringer overses og kasseres totalt uretmæssigt i selve afslagets voldelige rædsel for den mindste tilbageværende procentdel ubrugelig og kold frygt.
Dispositionseffekten
Vinderne tjekkes let for de små gevinster udbetalt. Med stor triumf fejrer lommen at sælge let opadgående grønne tal imens den forbandede stædighed grådigt insisterer på at gemme tunge nedadgående tabsvinder-papirer for al evighed for at undgå indrømmelsen.
Pseudosikkerhedseffekten
Hvis foråret blomstrer vildt om os rykker flokken stærkt ind bag en tryg sikker beskyttelse i gevinster – men truer det fuldkomne og sorte farlige tab så spiller mennesket ukritisk stort op fra bunden med dybt uforsvarlige træk uden rimelighed bare for flugten ud af undergangen med skindet sikkert intakt.
Ejerskabseffekten
Egensindig værdisætning; en ting har sjældent voldsomt stor valuta i hænderne førend en trylleslag mærker den eget ud og overdraget hvor al ulyksalig tilknytning knuser koden for vurdering, så markedet mister realitet over prisen vi kræver.
Bagslagseffekten
Belejringens sande og blinde modsvar – vi bygger bolværk i storm når vi forudser klare nagelfaste dokumenterede modbeviser punktere vore egne syn og synspunkter. Vores reaktion nægter og cementerer ukritisk et ufravigeligt forsvar som blot skærper selve holdningen langt udover tålegrænsen for de egentlige nye data der modstiller os selvkritiske og åbne.
Modvilje mod at vende om
Den fjendtlige indre konflikt på stierne hvor logik er tabt. Modviljen over for blot stumt at vende ansigtet om fra fejlen i labyrinten i stedet skaber vi enorm og langstrakt usikker og ineffektiv lidelse udover bakkerne stædigt foran i afmagt mod at møde fodsporets anstødende nederlag direkte tilbage mod eget sande snusfornuft og udgangspunkt fra start.
For at undgå fejl stræber vi efter at bevare autonomi og gruppestatus og undgå uigenkaldelige beslutninger
Systemretfærdiggørelse
Mennesket finder tryghed i det kendte, så vi forsvarer ofte stædigt det nuværende samfundssystem og hierarki – selv når det er dybt uretfærdigt.
Reaktans
Det udbredte trods-instinkt: Når vi føler vores frihed truet eller under pres, reagerer vi barnligt ved at ville gøre det stik modsatte af, hvad der forlanges.
Decoy-effekten
Vi lader os let snyde i butikkerne; hvis der introduceres et helt urimeligt dyrt tredje valg, virker den næstdyreste vare pludselig som et indlysende røverkøb.
Social sammenligningsbias
Når vi skal ansætte eller vurdere andre, afviser vi ofte ubevidst de absolut dygtigste, hvis vi frygter, at deres talent truer vores egen position.
Status quo-bias
Vi har en iboende dovenskab og magelighed, der får os til at foretrække, at tingene bliver som de plejer, selv når forandringer åbenlyst ville være til gavn.
Abilene-paradokset
Det småkomiske scenarie, hvor en hel gruppe sammen beslutter sig for at gøre noget, som reelt ikke en eneste af dem inderst inde havde lyst til.
Instrumentets lov
Hvis man udelukkende har en hammer, ender alting lynhurtigt med at ligne søm – vi forfalder konsekvent til den metode og det værktøj, vi er mest trygge ved.
Chestertons hegn
Den sunde regel om, at vi aldrig bør rive noget ned eller afskaffe en gammel regel, før vi rent faktisk har forstået, hvorfor den oprindeligt blev indført.
Tvetydighedseffekt
Vi hader usikkerhed og viger konsekvent uden om muligheder, hvor chancerne er slørede, for i stedet at vælge det trygge og forudsigelige, selv når gevinsten er ringere.